"Kohavegaard", Vejstrup, Sydfyn
 

  FORSIDEN     

 HANS CHRISTENSEN   

  GAARDEN

SLÆGTEN 

  DYRENE


(Foto: Kastrup Luftfoto:)
       
Herover:  K
ohavegaard set fra nordvest- 2003.
Den store metallade (bygning H), ligger uden for billedets venstre kant

 

Dette luftfoto er formentlig taget i 1950´erne. Udlængerne har endnu stråtag, og fra laden E (se grundplan) går en vej mod nord ud over markerne.
Den store metallade er endnu ikke blevet opført, og haven bugner af træer. De mange frugttræer vest for bygning E blev fældet i 90'er, da lejere i et kollektiv manglede brænde.
 
 

På luftfotoet herover er metalladen til højre i forgrunden kommet til og der er fuld gang i arbejdet med halmen. Tilbygningen på bygning E i baggrunden til højre kan kendes på de lyse tagplader. Denne uharmoniske del af laden blev fjernet i 1999. Den gamle gavlmur var intakt.
 

 

På dette gamle postkort, formentlig fra omkring år 1900, ser man, hvordan de tre udelænger har været forsynet med takkede gavle. Endnu er havens smukke træer ikke groet op, ej heller de tre store kastanietræder foran hestestalden (bygning B). 

På billedet herunder er der gået en halv snes år. Træerne er begyndt at tage form.
 


 


På billedet, måske fra omkring 1940, ser man bøgehækken på vej op. Den høje elm til venstre faldt for elmesygen i 2002. 

 

December 2000. Samme vinkel som billedet ovenover. Bøgehækken er vokset op og skjuler stuehuset. Over den knejser elmens indtørrede grene, mens kastanjerne foran hestestalden har fået højde og fylde. Porten til højre fører ind til laden, bygning C.
 

Indtil omkring 1980 var stuehuset ikke forsynet med altan. Haven var sirligt anlagt med gange og stier.....
 

 

Havedammen har fulgt Kohavegaard gennem årene. Øverste foto er formentlig fra omkring 1940, mens farvebilledet heruden er fra juni 1999. 
 

 I 2001 blev søen renset op, og amtets biolog noterede tilstedeværelse af butsnudet frø.Vildænder, rørhøns og hejre er den fredelige sø's faste gæster året rundt. Samme år fremstår gaarden nymalet og med nye vinduer i stuehuset. Fuglene kan atter spejle sig i det klare søvand, og fjernest muligt fra  beboelsen er en ny, lille "Kohave-Andegaard" blevet ibrugtaget af gårdens flyvende gæster.
Andegården holdt til 2017, hvor det blev nødvendigt at få den bærende ponton renoveret. 16 år må vist siges at være en god holdbarhed og selve huset står som da det var nyt.

 


Juli 2007: Stuehuset renoveres udvendigt, afrenses og males.
Taget venter.

 


Juli 2007: Arbejdet med renovering og maling udføres af lokal murermester Allan Bruhn

 

Maj / juni 2015 blev stuehuset  indhyllet i stilladser under arbejdet med at lægge nyt tag. Nye lægter overalt og nyt undertag. Samtidig blev noget tømmer repareret, isoleringen blev øget, terrassen på øverste etage blev fornyet og forsynet med nye døre og vinduer, ligesom de tre tagvinduer blev udskiftet. Til slut blev hele huset malet.
Renoveringen af taget blev forestået af lokal tømrer, Landevejens Tømrer og Snedkerforretning. Maling af husets røde arealer udførte vi selv, mens tømrerfirmaets murer malede de hvide stafferinger på gavlene. Et arbejde, der holdt ganske kort. Vi har nu ladet det hvide genmalet i 2017 ligesom alle kældervinduer er blevet malet udvendigt.




 



 

 

 

 

 

 


Samtidig med taget blev karnappen fornyet, nu i et holdbart, gennemfarvet materiale.


Også karnappen mod gaardspladsen fik en tiltrængt fornyelse.


Herunder:
Juni og juli 2017 fik vi malet det hvide om igen af et andet firma, "Mand & Bil". Det foregik fra en 15,5 meter lift fra udlejningsfirmaet Jellebo i Svendborg.
Fantastisk nem at håndtere.



 


 

 

NORD

A (1): stuehus - B:(4) gl. hestestald - C:(5) lade - D:(3) gl. kostald - E: (2) gl. grisestald (1. sal), i underetage kostald - F: (7) værksted - G:(6) maskinhus/garage  - H:(8) Metallade (nu maskinhus, brændeoplag)
Tallenene er de i BBR anvendte for bygningernes placering.
KLIK HER og se forløbet af renoveringen fra 1995 til nu.
 

 


Kohavegaard fotograferet af Google i 2018
 


Juni 2014. I baggrunden gården.


Maj 2015 . Den private tilkørselsvej.
 


 
 
Havens lysthus har vi selv konstrueret med nogle tynde stålstænger sat i igloo-form. Bevoksningen holder huset tæt: Lysthuset krones af en forgyldt kugle.
 


bygning 1 - Stuehus
  1877  180 kv.m x 3   
Ombygget 1989
Renoveret 1996 + 2007 + 2015 (nyt tag)
Senest malet 2015 - hvide stafferinger genopfrisket 2017


bygning 3 - Gl. hestestald
  1877  170 kv.m   
Porthuset renoveret 2015
Længen nymalet 8-2018
 


  bygning 5 - Gl. lade,
  1877  325 kv.m   
Senest malet på sydside
 8/2018


 bygning 3. -
Gl.  grisestald,
  1877   175 kv.m 
Gavlen senest malet 2017
Gårdsiden 8/2018

Indvendig renoveret
8/2017/2018
 




bygning 2.

Gl. kostald, senest anvendt til "Pudegalleriet kunsthåndværk" , p.t. lager.
 Opført 1927    
 
Efter fjernelse af tilbygget hestestald ca. 1998, nu resterende 237 kv.m
senest malet 2017 (sydgavl)
 


bygning 7.
Redskabsrum, værksted i forbindelse med stuehuset.
  1946     50 kv.m
Juni 1998 renoveret med nyt Lindab metal bølgetag.
Daværende "skorsten" ses  på billedet, men blev fjernet juli 2016, da den ingen funktion havde.
senest malet 2017

 bygning 6.
Gl. maskinhus, nu garage til 2 biler og mindre maskiner
  1947     80 kv.m
senest malet 9/2018


bygning 8.

Maskinhus, metallade.
 1980   367 kv.m
 senest malet 2008


Der er knap en snes gårde i Danmark, der hedder Kohavegaard.  Korrekt stavet med to a'er.
Kohaven var en indhegning, landsbyens overdrev, hvor køerne græssede, så betegnelsen var ganske naturlig.

Kohavegaard i Vejstrup omtales ofte som "Kohavegaarden", i folkemunde og i gamle slægtsbøger. 

Gården ligger i en sænkning i landskabet, og kun få får øje på dens takkede gavle, 3-400 meter nord for landevejen og nord for den smukke Vejstrup Ådal.

Oprindelig blev gården i 1814 opført som udflyttergård efter at den unge Hans Christensen havde overtaget Fæstet efter sin moder. Det kostede Hans Christensen 2.200 Rigsdaler at blive selvejer. Hidtil havde slægtsgården hørt under Klingstrup gods. I 1809 blev gårdens jordtilligende ved tilkøb bragt op på 67 tdr. land og 7 tdr hartkorn.

Gårdens nuværende skikkelse stammer fra slutningen af 1850´erne, hvor Hans Christensen med hjælp fra svigersønnen Morten Rasmussen ( f. 13. dec. 1823 på Grønnemosegaard, Oure Mark). 

Det var en gammel drøm om en større gård, der blev realiseret. Hans Christensens slægtsgård havde før Udstykningen i 1795 været større end de fleste andre gårde i byen, men Landvæsens-Kommissionen gjorde dengang et antal gårde lige store, i hvert fald i Hartkorn (udbytte). Det ville Hans Christensen, driftig som han var, gerne ændre.

Nat efter nat lå Hans Christensen og gjorde sig tanker om ejendommens kommende udseende og om, hvordan arbejdet kunne udføres på bedste måde til en solid og rummelig bygning i smuk stil. Stilen havde Hans Christensen taget lære af ved sine mange rejser til København og Roskilde.

Leret til murstenene blev hentet i nærheden og brændt på et nærliggende teglværk, opført til formålet efter Hans Christensens forlæg.

Det var også leret, der havde skaffet Hans Christensen hans velstand, idet han var foregangsmand med hensyn til at "mergle" jorden. Hans Christensen havde engang læst en sætning, han ikke kunne glemme: 

"Finder du Mergel på din Mark, da skal den være som en Guldmine for dig." Han lærte også, hvordan man kunne se forskel på mergel og almindeligt ler.

Ad den vej fik Hans Christensen midlerne til sin gård, som bortset fra at den nu er malet, fremstår, som den gjorde ved byggeriets afslutning omkring 1866. "Et imponerende bygningskompleks, der synede som en lille herregård", siger en af slægtsbøgerne (Kohavegaardslægten)..

Hans Christensens ånd lever endnu på Kohavegaard. Under restaureringen af gården, som efterkommerne også uden for slægten har været nænsomme overfor, lyder det indimellem  spøgende: "Hvad mon Hans Christensen og Ane ville have sagt til det, vi nu gør?"
Hans Christensen var selv ikke bange for nødvendige forandringer - og endnu har han da ikke klaget! Måske ville Ane gerne have flere blomster i haven - det ville vi også gerne, men de næsten tamme rådyr, der er født i haven, holder også meget af blomster.

Kilder: Slægtsbogen: Sognefoged Hans Christensen, Vejstrup, og hans slægt. (ved Thøger Dissing og H.K. Rosager)

samt

"Kohavegaardsslægten", Vejstrup - Karen og Morten Rasmussen og deres efterkommere (ved Thorvald Lund, 1947)

 


Kohavegaard ejes og bebos i dag af journalist Leif Nielsen, tidl. motorredaktør på FDM/Motor samt i fem år, (1983-85) informationschef på Egeskov Slot på Fyn.  Hustruen,  kunsthåndværker Lillian Nielsenhar styret renoveringsarbejderne på gården. Hun har i over 35 år arbejdet med brugskunst med hovedvægt på tekstiler.
 

 

 

Link til specifikation af større vedligehold